Martin

1. Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

At noget så banalt som en begravelse ikke er til rådighed for hele befolkningen, og at forskellen mellem rig og fattig er stor.

2. Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

“Den lille hjælpepræst hoppede omkring som en skade, som om han var betalt for det… hvad han da for resten også var.

kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op imod himlen, som om de ville minde Gud om, at det var selve Anders Jensens barn, han nu skulle passe på!

Men nede på kirkevejen gik nu Elsebeth og lyttede op til disse klokker. Hun følte sig så let om hjertet… som en, der har betalt en gammel skyld; og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette.”

Henrik Pontoppidan kritiserer kirken og dens præster og ydmyger hjælpepræsten ved at sammenligne ham med en fugl. Kirken er hyklerisk, da diskrepansen mellem biblen og kirkepraksis er ude af proportion. Biblen proklamerer at alle er velkomne i guds rige, men når præsterne kun har plads på kirkegårdene og tid til en begravelse hvis tegnebogen er stor nok, stemmer dette ikke overens. Altså, hjælpepræsten hopper omkring som en skade, kun fordi han blev betalt for det og fordi han ikke er til mere nytte end et dyr.

3. Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

“Hun sad i sørgetøj og støttede den noget lange, fremskudte hage i en knoklet hånd, der var tør og mishandlet af arbejde.” Elsebet har været dårligt økonomisk stillet og i stedet for at være hjemmegående husmor har hun f.eks. arbejdet ude i marken, som derfor er at se på hendes hånd.

“Niels Nilen drak. Niels Nilen så godt som levede af brændevin, ja, sådan at hans lille indskrumpede krop til sidst ikke var modtageligt for almindelig menneskelig mad, så det var en sand elendighed at se, med hvilket besvær han pinte selv den mindste krumme brød ned gennem sin hals. “

“Kom drikkelysten rigtig over ham, så flåede han bogstavelig den sidste las af sine egne børn og plyndrede huset for at blive tilfredsstillet. På sådanne dage så man ham gerne slingre rundt i sognets byer. Først når han havde drevet om – undertiden i flere døgn – og næppe længere kunne støtte på benene eller se ud af øjnene, tog han sig sammen med en kraftanstrengelse og sagde hikkende: "Nu siger jeg godnat! Nu går jeg hjem til min brud!"

Elsebets mand er en hensynsløs alkoholiker, som ikke foretager sig andet end at drikke.

“Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med fire børn i en gammel, faldefærdig hytte og hjælpeløs kæmpede sin tavse kamp på liv og død for sig selv og sine børn. Ingen anede, hvor hun havde stridt og tumlet – dage og frygtelige nætter – med dette vanvittige menneske. Fire år var nu forløbet siden den lykkelige vintermorgen, da man bragte hende mandens stivfrosne lig. Men hun var dengang allerede sløvet, hendes modstandskraft brudt.”

Med disse citater kan man konkludere, at de fattige typisk klarer sig dårligt, og at det er gennemgribende hvad angår arv. Elsebet og hendes alkoholiske mand er fattige og har fire børn, hvoraf Ane-Mette dør af en feber fordi at hun er overladt til sig selv da Nils Nilens har et tilfælde af delirium tremens. Hvis Elsebet var økonomisk velstillet i lige så høj grad som Anders Jensen var, ville familietragedien som lagde Ane-Mette i graven næppe indtræffe.

Elsebet er overladt til sig selv, og har været det i lang tid, set i lyset af at mandens død gav hende lykke.

4. Hvordan forstår I slutningen?

Som et oprør mod den absurde forskel på de sociale klasser og på kirkens forskelsbehandling, og at det ikke kan være rigtigt at berettigelsen til at komme i himmelnissens paradis bunder ud i begravelsens stadselighed og omfang.

5. Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Novellens budskab er jo, at kirken og overklassen føler sig hævet over pøblen. I naturbeskrivelsen ligger kirken på det højeste punkt og ganske alene. Det er derfor ikke tilfældigt, at kirken ikke er placeret i bymidten på de grønne marker, men murindhegnet på højderyggen, separeret fra den almene befolkning.

6. Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

stakkels moder

forvirret af elendighed og skam

stakkels Ane-Mette

sand elendighed

vanvittige menneske

selve Anders Jensens barn

Henrik Pontoppidans sympati ligger hos stakkels Elsebet og Ane-Mette. Nils Nilens er vanvittig og lever i elendighed, og Anders Jensen er højtidelig og prætentiøs.

7. Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Pontoppidan har en vis agenda pga. en samfundsmæssig problemstilling som gør ham harm. Den er muligvis ikke fuldkommen nøgtern, men i høj grad realistisk og ikke desto mindre valid. Fra forfatterens side kan historien godt fordrejes, men ikke i sådan en grad at den kan forkastes.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Sultne børn, misbrugte malkepiger og nedslidte oldinge fik opmærksomhed i Henrik Pontoppidans noveller. Han skrev om fattige husmandsfolk på landet, og hvordan de rige bønder udnyttede dem. Han erstattede romantikkens idylliske billeder af livet på landet med historier fra den barske virkelighed. Pontoppidans bøger var stærkt samfundskritiske og satte de samfundsmæssige problemer under debat.

Se reklamefilmen “Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer””.

Analyser sproget i reklamefilmen. Se herunder på sproglige/stilistiske figurer.

Sproget er enkelt og indeholder flere positive ord. Det er faktuelt og humor anvendes til at sætte budskabet på spidsen og derfor gør budskabet tydeligere for modtageren.

Overvej (notér):

1. Hvordan naturen og livet på landet fremstilles i forhold til, hvordan det fremstilles i “Ane-Mette”

Naturen og livet på landet fremstilles til at være fremtiden og at det er noget, som er eftertragtet blandt den almene befolkning. Den giver optimisme og håb, og sætter landbruget i godt lys.

2. Hvordan forholdet mellem folk fra forskellige klasser fremstilles i forhold til i “Ane-Mette”

I reklamefilmen er der tale om en vis sammenslutningen mellem klasserne og bredt fællesskab. I “Ane-Mette” Er der opstået polarisering mellem klasserne, hvor overklassen sidder på pengepungen og al magten. Derfor er reklamefilmen og novellen modsætninger.

3. Hvad budskabet i kampagnefilmen er.

At vi sammen kan opnå storhed med de ressourcer vi har, og særligt de landbrugsmæssige ressourcer. Derudover sætter den fokus på landbrugets nødvendighed, og alle dets hyppigt brugte afgrøder og produkter.

4. Hvad er der sket, siden Pontoppidan skrev “Ane-Mette”.

Der er sket et paradigmeskift, hvor over- og middelklassen er blevet større og underklassen er blevet væsentlig mindre. Alle har først og fremmest fået nogle basale og unægtelige rettigheder og der findes et velfærdssystem sådan, at absolut fattigdom forhindres.