Victoria

“Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Pontoppidans skrivestil og sprog er meget let tilgængeligt og hans realistiske stil gør at man ikke farer vild i en masse symboler og metaforer. Alligevel er der en vis dybde i hans værker, som gør at man kan læse dem igen og igen, og stadig hele tiden finde nye vinkler. Pontoppidan erstattede romantikkens idylliske billeder af livet på landet med historier fra den barske virkelighed. Pontoppidan var tilhænger af Georg Brandes og dermed også naturalismen, som i høj grad præger hans mange værker og skrivestil.

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

Teksten viser en stor ulighed mellem rig og fattig. Når nogen døde, var der tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. Nu mere man betaler for en begravelse, nu højere ringes der med klokkerne, men de fattige ringes der ikke for. Hvis der ikke var gravsteder nok, blev de fattige gravet op, så en rig kunne lægges i graven.

I teksten står der bl.a. til sidst: ”Ja, kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op mod himlen, som om de ville minde gud om, at det var selve Anders Jensen barn, han nu skulle passe på.”

Hvor der i forbindelse med Ane-Mettes begravelse står: ”og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette. ”

Her kan man se, at hvis man havde penge, var man sikker på at gud ville tage i mod en når man døde, men hvis man var fattig, kunne man kun håbe på det bedste.

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Henrik Pontoppidan skriver: ”Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for.”. Her kritiserer han hvordan kirken og i det hele taget samfundet forskelsbehandlede de rige og fattige.

Senere skriver han: ”Elsebeth får at vide, at hun skal skynde sig, for nu kommer Anders Jensen og hans familie, og de skal bruge Ane-Mettes gravplads. Her belyses hvor uretfærdigt det var, at kirken beordrede at de fattiges børn skulle graves op, så der kunne blive plads til de riges børn i stedet for. Og ikke nok med det, skulle de fattige skynde sig væk med liget, inden de rige kom.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

Individets status i samfundet afhang dengang af, om man var født ind i et fattigt eller rigt miljø, og om ens forældre var rige eller fattige. I teksten kommer dette til udtryk i forbindelse med Ane-Mettes begravelse. Hun skal graves op, fordi hendes familie er fattige, og der skal gøres plads til et andet barn, med en rig familie. På den måde bliver børnene påvirket af miljø og arv, for selvom der ingen forskel er på børnene, og de knap nok har nået at leve, bliver deres begravelse påvirket af deres familiers økonomiske og sociale forhold.

Hvordan forstår I slutningen?

At dengang Ane-Mette døde havde Elsebeth ikke haft overskud til at sige ordentligt farvel pga. hendes mand og hans deliriumsanfald og druk. Så da Elsebeth nogle år efter sin mands død selv begraver Ane-Mette igen, føler hun at hun sig let om hjertet efter at have set hende igen og sagt rigtigt farvel. Nu håbede hun blot, at Vorherre ville tage godt imod hendes stakkels datter igen.

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?

Strækningen med fladt og frodigt land med spredtliggende gårde og grønne marker, kunne være billedsprog for de rige og alle de gode levevilkår de havde.

Derefter kravler den møjsommeligt op ad en svær, knudret og ufrugtbar højderyg, der bræt hæver sig. Dette kunne være billedsprog for de fattige og alle de udfordringer de måtte støde på pga. deres mangel på penge og status. Aller øverst oppe på bakken ligger kirken, som hæver sig over de både rige og fattige.

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).

Pontoppidans sympati ligger hos Niels Nilens brud Elsebeth. Han skriver: ”Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med fire børn i en gammel, faldefærdig hytte og hjælpeløs kæmpede sin tavse kamp på liv og død for sig selv og sine børn”. Her mærker man tydeligt Pontoppidans sympati for Elsebeth.

Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.

Pontoppidans sympati ligger hos de fattige. Flere steder i novellen  kritiserer han også kirken og forskellen mellem de rige og fattige. Han skriver ligeledes også meget velovervejet og realistisk om den barske virkelighed og de dårlige forhold som de fattige levede under. På den måde kan man sige at hans forhold til de fattige og hans skrivestil gør ham meget nøgtern.