Analyseringen af "Et Grundskud" af: Henrik Pontoppidan

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

I skal analysere og fortolke novellen ud fra følgende punkter:

1. Tekstens indre komposition
   
   Det er en novelle, som vækker læserens interesse ved at den tager start in medias res. Handlingen skildres med linjeskift, og spændingen stiger i takt med at man læser. Novellen er trefaset - først hjemme, så ude ved lægen og så hjem igen.

2. Tid og miljø
   
   Novellen foregår i slutningen af 1800-tallet, hvor Danmark stadig var et bondesamfund. Novellen illustrerer en fattig familie, der kæmper i håb om at kunne få mad på bordet hver dag.

3. Personkarakteristik af Kresten og Sidse-Marie
   Kresten: 
   
   Vever Kresten Jacob Hansen var husmand, ægtemand og fader. Han var en hårdtarbejdende mand, som årligt ikke holdte sig mange fridage. To dage om året var dog de, han så frem til, hvilket var hvornår, de hentede og slagtede grisen. Trods deres årelange uheld med dette, var en håbefuld, selv da han bragte en mærkelig og grim gris med hjem.  Iført bar han en vadmelsfrakke og blankpudsede støvler.
   Han befandt sig i underklassen og var derfor årligt afhængigt af, at grisen bar frugt, idet det skulle brødføde de mange børn.
   
   Sidse-Marie: 
   
   Sidse-Marie er kone til Kresten og moder til børnene. Som person er hun særligt indskrænket og letforknyttet. Hun havde over årene været gennem adskillige barsler, hvilket havde påvirket hende særdeles. Gennem livet i fattigdom havde hendes håb så småt faldet, hvilket dog ændredes sig, da årets gris blev fed. Hun var dog hurtig til at miste håbet ved synet af den syge gris.

4. Forholdet mellem novellens personer.
   
   Sidste-Marie og Kresten har sig en forholdsvist stor familie, hvortil de dog alle lever i fattigdom. Årets tradition er hvor faderen begår sig ud på jagten efter det nye medlem i form af grisen. Trods fattigdommen er den ældste af pigerne i aftenskole hos kapellen, hvilket belyser, hvordan de alligevel forsøger at give deres børn en så lys fremtid, som muligt. Hele familien anstrengte og arrangerede sig i ønsket om at fede grisen, hvilket tegner, hvordan de i takt med kampen for at brødføde alligevel arbejder godt sammen som et hold. 
   
   
   Herunder skal I kommentere på Kresten og lægens indbyrdes forhold.
   
   
   Lægen var en ung mand, som spurgte ind til føden, de havde givet grisen. Faderen følte sig straks forvirret og spurgte ind til, hvorvidt det havde været giftigt, hvilket han dog ikke fik svar på. Lægen ønskede sig forinden så meget af en læge doktors anseelse.

5. Tema
   Underklassen og håb er begge gennemgående temaer i novellen. f.eks. da “Sif” ligger døende, ønsker Kresten at “når ondt skulle ske, så hellere tage et af børnene” fremfor grisen, som er deres eneste indtægt og velfærdsressource. Det giver et perspektiv på deres økonomiske situation og finansielle skavanker.

6. Perspektivering: hvilke tidstypiske træk kan I genkende fra perioden?
   
   Fattigdom og realisme. Familien er meget fattige og store dele af deres indkomst afhænger af hvorledes den nyanskaffede gris kan blive fedtet op eller ej. Da grisen bliver syg beder faderen af hele familien til vorherre, at han ville hellere miste et af sine børn, end at miste grisen, for hele familiens velfærd og håb for vinteren afhang af grisen. På den måde bliver et af de mest typiske tidsstræk belyst i form af ekstrem fattigdom. Derudover prøvede man også gennem hele perioden at gøre lidt op med gud og troen, og i stedet for se mere realistisk på tingene. Alt i det moderne gennembrud var ikke smukt og mirakuløst ligesom i romantikken, tit løb man ind i uforudsete udfordringer eller andre triste hændelser som gjorde tilværelsen sur.