Frida

De sociale og økonomiske forhold

Fortællingen belyser, hvordan de økonomiske og sociale uligheder blandt andet kom til udtryk ved begravelser. Man møder gennem teksten Anne Mette, hvis begravede end ikke modtag et klokkeslag i kirken, idet familien var betegnede som fattige. Teksten viser, hvordan kvinder var afhængige af at finde en mand, som kunne forsørge dem. Gennem teksten præsenteres Elisabeth, som netop ikke formåede dette, idet hendes ægtemand var alkoholiker og senere døde hen. Der skete en automatiseret social opdeling som følge af familiernes indkomster, hvortil tendensen var ikke at skimme underklassen et blik derefter.

Fortællerens holdning til kirken

Kontrasten mellem at være rig og fattig belyses i fortællingen gennem, hvordan man behandlede døde efter status og indkomst. Var familien til den afdøde rige, lød kirkeklokkerne højere, end hvad de ellers ville for underklassen. “Ja, kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op imod himlen, som om de ville minde Gud om, at det var selve Anders Jensens barn, han nu skulle passe på!” lyder det i teksten, hvilket skaber en vis ironi om den ellers romantiserede kirke. Kirken og kristendommen symboliserede angiveligt næstekærlighed, hvilket skabte en kontrast ved, at folket netop ikke skænkede Niels Nielsens kone en tanke efter tabet af hendes ægtemand og barn.

Var mennesker produkter af arv og miljø?

Mennesker var tydelige produkter af arv og miljø under det moderne gennembrud, hvilket særligt belyses i novellen med henblik på “Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for.” Hertil fremgår det, hvordan man automatisk var stemplet efter status og økonomi, hvilket ikke var noget, man kunne bevæge sig væk fra. Enten var man født ind i velstand, ellers så giftede man sig til den. Var dette muligt, var der ikke meget hjælp at hente. ”Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder, som sad ude på marken med fire børn i en gammel, faldefærdig hytte”. Her fremgår det, hvordan folket var velvidende om moderens vilkår, men vendte det blinde øje. Dette forstærkede det sociale arv, da det grundet den manglende hjælp var svært at bevæge sig ud af en social klasse eller økonomisk situation.

Forståelse af slutningen.

Mens byen hyldede livet af Anders Jensens afdøde barn gennem et optog mellem markerne, begravede Elsebeth datteren Ane-Mette under kirkegårdsmuren i et hul, hun gravede under sørgemarchen. Dette forstår jeg som en moder, som trods fattigdom og elendige levevilkår ønsker sit barn en værdig død. Jeg forstår dette som, at moderen trods elendige levevilkår stadig hænger fast i troen om, at bedre findes. Moderen ønskede trods indkomst, at en værdig død for datteren var at blive begravet på en kirkegård under gud, hvilket jo er ironisk i forhold til, hvor lidt gud har givet hende gennem hendes liv.

Naturbeskrivelsen.

Ved den indledende beskrivelse fremgår en vej, som med henblik på teksten kunne anses som værende metaforisk for den foregående forskel mellem, at et område er frodigt eller frugtbart. Hvordan der kunne være blot være en vej i mellem, men en verden til forskel.

Pontoppidans sympati?

Pontoppidans sympatiserer ofte Elsebeth ved at omtale hende som en “stakkels moder”, som kæmper en tavs kamp mod død og fattigdom. Hertil beskrives begravelsen af Anders Jensens barn som værende et skuespil, hvoraf begravelsen af moderens datter derimod erindres som et tragisk forsøg på at skabe en så værdig død som muligt.

Er Pontoppidan nøgtern?

Pontoppidan er særligt realistisk i sin belysning af hvordan de fattiges vilkår stod i kontrast til de velhavende. Dertil sympatiserer han særligt underklassen, hvorved han skriver i velovervejede ord, som styrker hans saglighed som forfatter. Han

Pontoppidan skrivemåde.

Pontoppidan behandlede typisk samfundsproblematikken i den enorme sociale ulighed, der på daværende tidspunkt hærgede det danske. Hertil var han derudover særligt optaget af vilkårene, de samtidig levede under. Han var en hård kritiker af kristendommen, som følge af, at hans far var præst. Han skrev i et klart og realistisk sprog.

“Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer””.

Det sproglige under reklamefilmen

Gennem reklamefilmen lægges der et stort tryk på, at vi netop er “et yndigt land på 4,3 millioner kvadratmeter”. Stemmen er meget rolig og sætter spørgsmålstegn ved livets store spørgsmål, samt fanger hverdagens små glæder. Han nævner ord som “pis”, hvilket skaber en sjovere og lettere tilgang til budskabet. Han benytter sig ofte af gentagelsesfigurer i form af, at han gentagende gange nævner det yndige land. Han stiller det retoriske spørgsmål “hvem er vi?” og flere anråbelser, som skaber et dybere indblik på Danmark.

Naturen og livet på landet i forhold til i “Ane-Mette”

Under reklamefilmen er der ikke det store fokus på, at naturen er hvad, der udgører det angiveligt “yndige land”. Videoen indledes ved, at vi ser solen stå op i det danske land, som er bestående af 4,3 millioner hektar. Hertil fremgår den smukke sne på marken, som  derefter efterfølges af den indre by, som netop også er ved at vågne. Naturen i reklamefilmen er en del mere moderne, end hvad den fremstilles som i novellen “Ane-Mette”. I novellen beskrives den fra den fattige kones placering, hvilket var ved markerne, hvor en større del af den danske befolkning befandt sig på daværende tidspunkt.

“Den vej, der fra Lillelunde by fører i vest, bugter sig først på en strækning hen over fladt og frodigt land med spredt liggende gårde og grønne marker. Derefter kravler den møjsommeligt op ad en svær, knudret og ufrugtbar højderyg, der brat hæve”. Her tydeliggøres forskellen på, hvor man på daværende tidspunkt befandt sig. Under reklamefilmen fremgår på de velplejede marker, samt det industrialiserede samfund, som størstedelen af Danmark netop bor i.

Forholdet mellem folk fra forskellige klasser i forhold til i “Ane-Mette”

Gennem reklamefilmen vægtes danskerne i “det yndige land” højere end socialklasserne, de kommer fra. De arbejdende prises som værende fundamentale for det, som netop udgører det danske. Dette står i særdeles kontrast til, hvordan arbejderne og bønderne blev behandlede i perioden, som “Ane-Mette” strækker sig over. Her havde den hårdtarbejdende mor end ikke pengene til at beholde sin afdøde datters gravsted, som følge af, at en rigere familie af en afdød kunne give mere.

Budskabet bag kampagnefilmen.

Hensigten er at formidle budskabet om, at den danske fremtid ikke er ligeså sort, som tidligere antaget. Danmark fremvises fra dens bedste sider med henblik på de arbejdende danskere, landbruget, teknologiudviklingen og de familiære bånd. Filmen udløser en optimisme og stolthed hos de danske borgere, samt belyser, hvordan de forskellige erhverv hvert bidrager til det, som egentligt er et “yndigt land”. Der skabes et opgør med, hvordan “det yndige land” tidligere har været romantisering. Hertil belyses det, hvordan vi nu er et sted, hvor vi egentligt befinder sig i en position, hvor udsagnet endeligt er passende og realistisk.