”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen
“Et dukkehjem” er et drama. Dette skyldtes, at det er beregnet og desuden er blevet
opført på en scene, og at den består af replikker og forklarende tekst til handlingen. Den er inddelt i tre akter og gør brug en kombination af forskellige kommunikationsformer, herunder personer, bevægelse, lys og lyd. Henrik Ibsens drama sætter fokus på livet i hjemmet med en kritisk vinkel, som kategoriseres som et naturalistisk dagligstuedrama. Dramaet tager udgangspunkt i nuet, og ofte i en konflikt. Dramaet har til formål at skabe en illusion om virkelighed, fordi dramaet efterligner hverdagen og sætter derfor spørgsmålstegn til hverdagslivets problemstillinger. Henrik Ibsen fokuserer på at diskutere samfundsrelevante emner i sine dramaer og teaterstykker. “Et dukkehjem” belyser bla. kønspolitik, hvor mænd i større grad havde magten og kvinder var deres marionetdukker.
Under første akt møder vi ægteparret Helmer og Nora, som forbereder sig på julens højtidelighed. Helmer er en stolt mand og belærer ofte konen om vigtigheden i ikke at tage lån, samt at manden forsørger familien. Gennem første akt modtager Nora besøg fra en tidligere veninde ved navnet Kristine Linde. Under besøget udtrykte Nora sin dybeste medfølelse for den gamle veninde, som havde mistet sin mand og nu var enke uden børn. Trods den givne medlidenhed, brugte Nora dog også anledningen til at udtrykke, hvilken god position hende og familien selv befandt sig i. Her valgte hun også at dele, hvordan hun under hendes ægtemands tidligere sygeperiode i hemmelighed betalte for parret udenlandske ophold. Grundet Helmers nye job i aktiebanken som direktør, foreslog Nora dog også, at hun kunne undersøge muligheden for en mulig ansættelse af veninden. Trods at dette var til stor begejstring for fru. Linde, så udløste det ikke just glæde hos Krogsgaard, som var arbejdende under Noras ægtemand. Han udtrykte sin bekymring for, at Fru Linde skulle overtage hans stilling, hvilket resulterede i, at han efterfølgende stillede hende et ultimatum. Baggrunden for dette var, at Krogsgaard angiveligt havde udlånt pengene, som Nora havde betalt det udenlandske ophold med. Nora var særdeles overrasket over, at han kunne true hende med at informere Helmer om, hvordan hun havde bedraget hendes faders underskrift og lånt penge bag hans ryg.
Helmer bliver til dagligt kaldt Thorvald. Han er en arbejdsom mand, der netop har fået en stor stilling i Aktiebanken. Han har tidligere været meget syg og overlevede kun, fordi han kom på et kurophold i Italien. Han er familiens overhoved og står for hele økonomien i familien. Han er meget påpasselig med ikke at få gæld eller låne penge, og han mener, det er vigtigt at spare op. Der står f.eks. øverst på side 4: Nora: “pyt, vi kan låne så længe”. Helmer: “Nora! (går hen til hende og tager hende spøgende i øret). Er nu letsindigheden ude og gå igen?”. Her kan man ligeledes se, at han ikke tager Nora alvorligt og behandler hende lidt som et barn.
Nora er ung og smuk, og hendes mand kalder hende “egern” og “lille sangfugl”. Hun har hverken arbejde eller passer huset eller børnene – huset passes af stuepigen, og børnene passes af Anne-Marie. Nora tjener ikke nogen penge selv, men beder sin mand om penge, når hun skal bruge nogen. Det viser sig dog, at hun laver og sælger håndarbejde og på den måde tjener nogle hemmelige penge. Nora har en stor hemmelighed overfor alle, som hun er meget stolt af. Hemmeligheden er, at hun i sin tid lånte penge, da Torvald Helmer var syg, for at de kunne tage på kurophold i Italien, så han kunne blive rask. Alle tror, hendes far havde givet dem penge til rejsen. Nora betaler af på lånet med de penge, hun tjener på sit håndarbejde, og med de penge hun kan lægge til side, når hun får penge af sin mand.Nora bliver ind imellem træt af, at alle tror, hun bare er en lydig dukke, der ikke forstår noget og aldrig har kendt til andet end et liv uden problemer. Ingen ved, at hun også har måtte tage nogle store beslutninger.
Forholdet mellem Nora og hendes mand et et typisk eksempel på de fastlåste roller i denne tid, hvor kvinden skulle adlyde manden. Nora føler hun skal opfylde Torvalds behov og er forpligtet til at passe ham. Dette ses for eksempel da hun låner penge i banken, for at gøre ham rask. Helmer sætter dagsordenen og Nora har ikke den store indflydelse. (Eksempel øverst s.4). Da Kristine og Nora snakker om hendes far død, siger Nora: “Min kære snille papa! Jeg fik aldrig se ham mere, Kristine. Å, det er det tungeste, jeg har oplevet, siden jeg blev gift”. Kristine svarer Nora: “Jeg ved, du holdt meget af ham” (side 10 øverst på siden).
I forbindelse med det hemmelige lån spørger Kristine også Nora: “Og fik din mand ikke vide af din fader, at pengene ikke kom fra ham?”
Hvortil Nora svarer: Nej aldrig. Papa døde jo netop i de samme dage. Jeg havde tænkt mig at indvi ham i sagen og bede ham ikke røbe noget”. (side 14 øverst på siden).
Ud fra dette kan vi vurdere, at Nora havde et meget tæt forhold til sin far. Hun er meget ked af, at han døde og ville ønske, at kun havde nået at besøge ham. Både hendes mand og Kirstine tror også på hende, når hun siger, at pengene kom fra faderen, så han må have været meget gavmild og holdt meget af hende. Hun siger også at hun ville have betroet sig til sin far vedrørende det lån hun tog, uden sin mands tilladelse, så det må have haft et godt forhold til hinanden fyldt med tillid.
At bo i et dukkehjem refererer til det at bo i et sirligt indrettet hjem, hvor alt forekommer perfekt. Hertil bor Nora under Helmers regler og indkomst, hvilket også ses på, at han samtidig udadtil er husets overhoved. Grundet Helmers tydelige ego og stolthed, lever Nora i skyggen som hans angivelige “lille sangfugl”. Betydningen af “et dukkehjem” refererer derfor til Nora, som bor under såkaldte perfekte vilkår, og som er en del af Helmers personlige dukkehjem som rekvisit.
Kommentarer
Send en kommentar