Opslag

Victoria

“Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler. Pontoppidans skrivestil og sprog er meget let tilgængeligt og hans realistiske stil gør at man ikke farer vild i en masse symboler og metaforer. Alligevel er der en vis dybde i hans værker, som gør at man kan læse dem igen og igen, og stadig hele tiden finde nye vinkler. Pontoppidan erstattede romantikkens idylliske billeder af livet på landet med historier fra den barske virkelighed. Pontoppidan var tilhænger af Georg Brandes og dermed også naturalismen, som i høj grad præger hans mange værker og skrivestil. Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold? Teksten viser en stor ulighed mellem rig og fattig. Når nogen døde, var der tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. Nu mere man betaler for en begravelse, nu højere ringes der med klokkerne, men de fattige ringes der ikke for. Hvis der ikke var gravsteder nok, blev de f

Martin

1. Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold? At noget så banalt som en begravelse ikke er til rådighed for hele befolkningen, og at forskellen mellem rig og fattig er stor. 2. Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken. “Den lille hjælpepræst hoppede omkring som en skade, som om han var betalt for det… hvad han da for resten også var. kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op imod himlen, som om de ville minde Gud om, at det var selve Anders Jensens barn, han nu skulle passe på! Men nede på kirkevejen gik nu Elsebeth og lyttede op til disse klokker. Hun følte sig så let om hjertet… som en, der har betalt en gammel skyld; og hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette.” Henrik Pontoppidan kritiserer kirken og dens præster og ydmyger hjælpepræsten ved at sammenligne ham med en fugl. Kirken er hyklerisk, da diskrepansen mellem bible

Frida

Billede
De sociale og økonomiske forhold Fortællingen belyser, hvordan de økonomiske og sociale uligheder blandt andet kom til udtryk ved begravelser. Man møder gennem teksten Anne Mette, hvis begravede end ikke modtag et klokkeslag i kirken, idet familien var betegnede som fattige. Teksten viser, hvordan kvinder var afhængige af at finde en mand, som kunne forsørge dem. Gennem teksten præsenteres Elisabeth, som netop ikke formåede dette, idet hendes ægtemand var alkoholiker og senere døde hen. Der skete en automatiseret social opdeling som følge af familiernes indkomster, hvortil tendensen var ikke at skimme underklassen et blik derefter. Fortællerens holdning til kirken Kontrasten mellem at være rig og fattig belyses i fortællingen gennem, hvordan man behandlede døde efter status og indkomst. Var familien til den afdøde rige, lød kirkeklokkerne højere, end hvad de ellers ville for underklassen. “Ja, kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op imod himlen, som om de ville minde
Billede
”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen “Et dukkehjem” er et drama. Dette skyldtes, at det er beregnet og desuden er blevet  opført på en scene, og at den består af replikker og forklarende tekst til handlingen. Den er inddelt i tre akter og gør brug en kombination af forskellige kommunikationsformer, herunder personer, bevægelse, lys og lyd. Henrik Ibsens drama sætter fokus på livet i hjemmet med en kritisk vinkel, som kategoriseres som et naturalistisk dagligstuedrama. Dramaet tager udgangspunkt i nuet, og ofte i en konflikt. Dramaet har til formål at skabe en illusion om virkelighed, fordi dramaet efterligner hverdagen og sætter derfor spørgsmålstegn til hverdagslivets problemstillinge r. Henrik Ibsen fokuserer på at diskutere samfundsrelevante emner i sine dramaer og teaterstykker. “Et dukkehjem” belyser bla. kønspolitik, hvor mænd i større grad havde magten og kvinder var deres marionetdukker. Under første akt møder vi ægteparret Helmer og Nora, som forbereder sig på julens

Skagensmalerne

Billede
Præsentation af billedet : Billedet: “Sankt Hansblus på Skagen strand” er malet af Krøyer i 1906. Analyse af indhold Denotativt indhold :  Maleriet er et figurativt billede bestående af mennesker og et Sankt Hans-bål. Vi befinder os på en strand i Skagen. Man kan se en større menneskemængde, som er samlet rundt om Sankt Hans-bålet. Der er tjæretønder på det flammende bål, og efter at se på ilden og røgen er der kraftig vind ved strandkysten. Vandet er stille og månen er at se i det fjerne. Et fyrtårn kan skues helt ude i horisonten, hvor endnu et Sankt Hans-bål er tændt. Folket er iklædt deres finere tøj, bla. kjoler, jakker og stråhatte. Konnotativt indhold :  Hvilke konnotationer afgiver tingene i billedet? Hvilke konnotationer afgiver de til hinanden? Hvis der er mennesker eller andre levende væsener i billedet, hvilke non-verbale tegn udsender de så (mimik, gestik, positur, tøj m.m.)? Hvilke konnotationer afgiver den måde, mennesker/figurer interagerer med h

Karens jul

Billede
Arbejdsopgaver: ”Karens Jul” af Amalie Skram, 1885 1 . Undersøg lidt om forfatteren Amalie Skram - hvilken rolle spillede hun/ hvilke holdninger havde hun i perioden for Det Moderne Gennembrud (1870- 1890). Den norskfødte forfatter Amalie Skram levede og skrev sine bøger i slutningen af 1800-tallet og hendes harcelerede beskrivelser af fattiges, kvinders og de psykisk syges situation er skånselsløse. I debutromanen ”Constance Ring” fra 1885 skildres ægteskabet i et overklassemiljø som et helvede for kvinden, og der var passager i bogen, som forlaget nægtede at udgive. I den berømte roman ”Professor Hieronimus” fra 1895 beskrives det, hvordan man behandler psykisk syge på absurde måder. Amalie Skrams bøger er skrevet i en naturalistisk stil, hvor ambitionen ikke er at give læserne håb, men at beskrive tingene som de virkelig er. Amalie blev skilt, hvilket var meget usædvanligt i samtiden. Hun skrev om ægteskabet fra en kvindes synsvinkel og beskrev det som forfærdeligt